Jeg har i tidernes løb samlet et lille bibliotek af nyttige rutiner, som
jeg genbruger i stort set ALLE mine programmer.
Problemet er at give dette bibliotek et fornuftigt navn. Det indeholder et
sammensurium af rutiner til datokonverteringer, verbose/debug/trace,
tegnsætskonverteringer (latin/utf/unicode/), simpel strengbehandling, etc.
Der er ikke rigtig nogen af disse funktioner, som har et "eget liv" og
alligevel er det gode stumper, jeg ikke kan undvære.
Hvis jeg skal bryde biblioteket op efter funktion, vil jeg ende med måske
10-15 små biblioteker, der er indbyrdes afhængige.
Så spørgsmålet er i sin enkelthed: Hvad skal barnet hedde??
Råt og brutalt hedder det pt. blot: Snippets (Inspireret efter Bob Stout's
"The SNIPPETS Archives Project" på http://snippets.snippets.org).
Meeen
det er vist ikke pænt, at sende det helt til tops i navngivningsstrukturen
for Perl moduler.
Forslag modtages gerne.
{ö}Erik
--
Erik Bachmann, Grydehøjvej 62, DK-4000 Roskilde
URL: www.clicketyclick.dk


|